Skip to main content
Specialister i spejle og overflader

Pelipal Group

Pelipal Group værdsætter Gern Mirrors produkter og pålidelighed

PELIPAL GROUP er en førende producent af kabinetter til badeværelser m.v. – og de bruger Gern Mirror som leverandør og samarbejdspartner.
Som strategisk indkøber hos Pelipal Group arbejder Achim Kemper derfor tæt sammen med os. Vi leverer spejle til produktionen af deres kabinetter, og Achim sætter bl.a. pris på vores pålidelighed:

“Gern Mirror sikrer, at vi altid har de nødvendige elementer til rådighed, når vi producerer kabinetter til vores kunder; til slutbrugerne.”

Achim fremhæver også vigtigheden af det gode samarbejde og den personlige kontakt:

“Den rette kemi er meget vigtig. Når dén er god, bliver de fleste potentielle problemer klaret på et tidligt tidspunkt, før de når at udvikle sig. Den dialog og hjælp, vi oplever fra Gern Mirror, er vi meget tilfredse med.”

Slå de dobbelte spejldøre op til et tæt samarbejde

ET AF DE NØGLEPRODUKTER, Pelipal Group har søgt efter i årevis, er dobbelte spejldøre. Achim glæder sig derfor over at have fået Gern Mirror som leverandør – fordi vi på alle parametre lever op til deres forventninger og krav.

Pelipal Group betragter Gern Mirror som en vigtig forretningspartner – og Achim ser frem til det fortsatte gode samarbejde:

“Vi opfatter Gern Mirror som en pålidelig forretningspartner, som vi vil fortsætte samarbejdet med i fremtiden. Her spiller god pris, kvalitet og service en afgørende rolle.”

Direkte adspurgt fortæller Achim, at han ville rate os ”god” eller ”meget god” inden for samtlige forretningsparametre – såsom produktkvalitet, leverings- og forsyningsleverance, fleksibilitet og tilgængelighed.

Hos Gern Mirror er vi stolte af at kunne bidrage til Pelipal Groups succes ved at levere spejle af høj kvalitet, opretholde en tæt dialog og levere den rette service. Det er et konkret og stærkt eksempel på, hvordan et tæt og tillidsfuldt samarbejde kan bidrage til at optimere produktionen og skabe værdi for begge parter.

Fackelmann

Fackelmann har fuld tillid til Gern Mirror – også i krisetider

DEN TYSKE virksomhed Fackelmann er en førende forretningskunde og samarbejdspartner for Gern Mirror. Indkøbschef Nina Kutynia fra Fackelmann fortæller:

“Det vigtigste for os er spejlenes kvalitet. Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Gern Mirror, fordi spejlenes høje kvalitet hver dag hjælper os med at øge tilfredsheden hos vores egne kunder.”

Selv i de svære tider under pandemien i begyndelsen af 2020 – hvor mange firmaer ellers oplevede udfordringer med leverancer og råmaterialer – formåede Gern Mirror at levere til tiden.

Nina oplevede det sådan:

“Gern Mirror skuffer os aldrig. De seneste tre år har været meget udfordrende for os, men vi har formået at opretholde alle leveringer til tiden, blandt andet på grund af samarbejdet med Gern Mirror.”

Samarbejde grundlagt på gensidig forståelse, god dialog og høj troværdighed

ET AF NØGLEELEMENTERNE i samarbejdet mellem Fackelmann og Gern Mirror er den gensidige forståelse.

Nina fortæller:

“Godt samarbejde og gensidig forståelse spiller en afgørende rolle for os. Her er vidensdeling og løbende udveksling af information i øvrigt det allervigtigste for os. Også på det punkt har Gern Mirror vist sig at være en imødekommende forretningspartner med rettidig omhu,”

Samarbejdet mellem vores to virksomheder er præget af åben kommunikation og fælles forståelse for hinandens behov. Over tid er vores samarbejde kun blevet bedre og bedre.

Fackelmann giver Gern Mirror topkarakterer, når det gælder produktkvalitet, leverings- og forsyningssikkerhed, fleksibilitet og troværdighed. Og de understreger, at den gode dialog – og at vi altid er lette at få fat på – er højt værdsat hos virksomheden.

Nina Kutynia fra Fackelmann runder af:

“Gern Mirror er en businesspartner, vi stoler fuldt og fast på – og som vi altid kan regne med; selv i krisetider eller når vi står med en akut hasteopgave.”

Stor tak til Fackelmann: Begejstringen og tilliden er 100 procent gengældt.

Nobia

Et vellykket samarbejde begynder nogle gange uventet …

FORESTIL DIG, at du pludselig stod og manglede 30.000 spejldøre til kunder på grund af uventede omstændigheder.
Sådan siger Lead Buyer Kim Lahnen fra Nobia – og uddyber:

”Denne uventede situation opstod for os, der krævede levering ikke kun i Danmark, men også til Norge og Sverige.”

Bygger videre på eksisterende godt samarbejde

I FORVEJEN KENDER Nobia og Gern hinanden godt.

De sidste 18-19 år har vi arbejdet tæt sammen om talrige skræddersyede og succesfulde glas- og spejlprojekter.

Så da Nobia rækker ud i med dette hasteprojekt, siger vi straks ja til at hjælpe:

”Naturligvis er så stort et projekt en god forretning for dem, men det er samtidig en kæmpe hjælp for os. Og selv om vi hér befinder os i en akut situation udnytter Gern det ikke til egen fordel. De kunne hæve prisen i denne ekstraordinære situation. Men det gør de ikke. Dét siger meget om den ordentlighed, vi altid møder hos Gern.”

Kim fortæller videre, at han også – på baggrund af sin årelange erfaring – følte sig mest tryg ved at gå til Gern med den uventede hasteopgave.

Kvaliteten og sikkerheden ved vores produkter er blandt de kendetegn, han fremhæver hér. Og ikke mindst kemien i vores samarbejde: Gennem projekt efter projekt har den gensidige respekt samt den gode personlige relation og forståelse spillet en afgørende rolle. Begge sider i samarbejdet går til samtlige projekter med ønsket om at finde den optimale løsning. Og det lykkes hver gang.

Personsikkerhed frem for alt: Dét forstår Gern

KIM LAHNEN fra Nobia opridser forløbet i hovedtræk:

”Da vi stod over for denne hastesag med de 30.000 spejldøre, forstod både vi og Gern hurtigt, hvad der var behov for:

I valgte at få fremstillet nogle test spejllåger ved forskellige leverandører, herunder Gern, til denne leverance. Disse blev grundigt testet, både internt og eksternt. Et stort tysk testinstitut, som også arbejder for bilindustrien, konstaterede, at Gerns spejle var bedst i test: De opfyldte alle krav og specifikationer og var konsistente i hele produktionen.”

Uden at slække på aftalte ordrer med andre af vores kunder lykkedes det at nå frem til en fælles positiv aftale om, at vi nu i en periode producerer 1.550 spejle om ugen til Nobia, så de hurtigst muligt kunne få leveret denne ordre.

Vores fælles samarbejde undervejs har også været uden knaster – på trods af, at dén type arbejde altid undergår løbende forandringer, efterhånden som sagen udvikler sig:

”Det ene øjeblik skulle det hele være bulk, det næste single-pack. Men Gern blev aldrig irriterede over, at tingene ændrede sig fra det ene øjeblik til det næste. Det havde de fuld respekt og forståelse for. Ingen sure miner.

En anden kæmpefordel ved Gern er, at de altid er hurtige til at træffe og implementere beslutninger. Ventetid er der ikke meget af. Leveringstiden og -sikkerheden er i top. Det er aldrig hos dem, jeg får brug for at følge op og rykke for en ordre. Aftaler, jeg indgår med Gern, bliver holdt,” afslutter Lead Buyer Kim Lahnen.

Stor tak til Nobia – for tilliden og det altid positive samarbejde.